© Foto:
Bakkebølle Strand
Bakkebølle Strand er en familievenlig sandstrand lige ved sommerhusområdet ud til Storstrømmen og med udsyn til Farøbroen. Her er også et stort grønt område, hvor der er plads til både solbadning og leg.
Nogle steder er stranden dækket af små og mellemstore sten, og på havbunden ligger der også mellemstore sten. Derfor skal I være forsigtige, når I går i vandet og undgå at kaste jer ud i vandet.
Vanddybden falder hurtigt, men der er under 2 meter dybt helt ud til 40-60 meter fra kysten. Det er et rigtig skønt sted at bade, lege og slappe af.
Hvis I følger Mælkeurtevej kommer I til et lille parkeringsareal umiddelbart inden stranden.