©  Foto:

Rytzebæk Strand

Rytzebæk Strand er en naturstrand med sand og kun få større sten i vandet. Der er parkering direkte ved strandnedgangen.

Generelt har strandene på Møn gode faciliteter og er velegnede for børnefamilier. Strandene får bl.a. en professionel og miljøvenlig strandrensning, hvilket gør dem meget lækre at bade, solbade og lege ved.

Fra stranden kan I også gå eller cykle ca. 1 km. til Strandskoven. Dette gør I ved at gå til højre, når I kommer ned på stranden. Strandskoven er en meget smuk og unik strand, hvor Bøgeskoven ligger helt ud til stranden. Her har I udsigt over hele Hjelm Bugt og til Høje Møn. Skrænterne er ikke høje, hvilket betyder at det er let at komme til vandet. Der er mange sten på stranden, men havbunden består mest at fin sandbund.

 

Share your wonders: